Skip to main content
Landbrugsmaskiner
Smart Farming
Service & Parts
Erfaring
Om CLAAS
image-pic

Styrke er mere end bare kræfter.

XERION 12 CMATIC.

XERION 12.650/12.590

Udviklet til behovene på store bedrifter

XERION 12-serien definerer high-end-traktorsegmentet op til 650 hk på en helt ny måde. De nye modeller er baseret på mere end 25 års erfaring inden for store traktorer. De er imponerende stærkere med hensyn til trækeffektivitet, komfort, assistanceeffekt og først og fremmest rentabilitet, og så starter de en ny æra. For styrke er mere end power.

Styrke er mere end kraft.

  • Bedre rentabilitet – løsninger, man kan stole på.
  • Bedre trækeffektivitet – høj ydelse på en smart måde.
  • Bedre komfort – øger aflastningen og giver færre bekymringer.
  • Bedre assistance – den bedste støtte til førere og driftsledere.

Bedre rentabilitet.

Løsninger, man kan stole på.

Vi har fuld tillid til vores traktorers driftssikkerhed. På XERION er der kun planlagt motorolieskift for hver 1.000 arbejdstimer. Det betyder færre stilstandstider. Du kan så koncentrere dig om at få klaret arbejdet på det rette tidspunkt.

Investeringssikkerhed har dog også med pålidelig teknik at gøre. For det første arbejder 15,6 liter motoren fra Mercedes-Benz, som yder op til 653 hk, yderst pålideligt. For det andet hjælper en intelligent drivlinje og konceptet med lavt omdrejningstal til, at der også arbejdes brændstoføkonomisk under ekstreme betingelser.

  • Omkostningstransparens med hjælp fra beregningen af de samlede driftsomkostninger
  • Ingen bekymringer med individuelle CLAAS service- og garantiprogrammer (24/7/365), der er skræddersyet til dine behov
  • Færre stilstandstider med intervaller for skift af motorolie på 1.000 arbejdstimer og pålidelige 15,6 l motorer fra Mercedes-Benz
  • Omkostningsbesparelser med optimeringer med assistentsystemet CEMOS
  • Lang levetid og effektiv CMATIC transmission specielt til høj ydelse
  • Brændstofeffektivitet med intelligent motor- og transmissionsstyring

Bedre trækeffektivitet.

Topkapacitet på en smart måde.

Den nye XERION er udviklet til krævende trækarbejde. Den 6 cylindrede motor fra Mercedes-Benz med 15,6 l slagvolumen fås i to modeller: med 653 hk i XERION 12.650 og med 585 hk i XERION 12.590. Den yder et imponerende drejningsmoment på effektivt 3.100 og 2.850 Nm.

Er der brug for meget hydraulisk effekt? Det får du. Op til tre hydraulikpumper og otte olieudtag yder maksimalt 537 liter pr. minut. Det er uovertruffen i dette segment. Så selv ved lave motoromdrejningstal leverer XERION nok olie til at køre komplekse redskaber meget effektivt.

CMATIC transmission.

Fra kraft til ydelse.

Den pålidelige trinløse transmission overfører kraften direkte til akslerne. Der køres med optimal ydelse ved enhver hastighed. Det gennemprøvede koncept med lavt omdrejningstal, som vi har tilbudt vores kunder siden 1997, er endnu engang blevet forbedret i den nye 12-serie. Så opnår XERION 12.650 allerede ved det lave motoromdrejningstal på kun 1.300 o/min det maksimale drejningsmoment på 3.100 Nm.

CEMOS assistentsystem.

Nem optimering.

Maskinens vægt skal også være afstemt til arbejdet for at spare ressourcer. CEMOS hjælper føreren med at finde den rigtige vægtfordeling til arbejdet i marken. Med det modulopbyggede koncept, hvor det er hurtigt og let at ændre på vægtfordelingen, er maskinen altid kun så tung, som det er ubetinget nødvendigt. Med de rigtige maskinindstillinger og den optimale vægtfordeling kan der sås op til 16,3 % mere areal ved jordbearbejdningen.

TRAC og TERRA TRAC.

Trækkraft omsættes skånsomt mod jordbunden.

I den nye XERION kan du vælge imellem tvillingehjul eller bælteundervogn. XERION TRAC er den eneste traktor i dette segment med et 42 tommer tvillingehjul. Den har den største kontaktflade til at omsætte trækkraften optimalt til traktion på marken. Alternativt præsenterer vi den første XERION TERRA TRAC. Bælteundervognen, som CLAAS har udviklet specielt til XERION, overfører effektivt kraften til jorden. I sidste ende er jorden bedriftens største kapital. Med TERRA TRAC bælteundervognen beskyttes jorden så godt som muligt.

Bedre komfort.

Forbedrer aflastningen og reducerer bekymringerne.

XERION 12-serien sætter også nye standarder, når det gælder førerkomforten. Efter sikker indstigning i kabinen venter der ikke kun føreren et ergonomisk optimeret sæde, men også en helt ny rumoplevelse, som er perfekt tilpasset førerens behov med en kabinestørrelse på næsten 4 m³, som betyder, at den hører til i det øverste premiumsegment. Et intelligent dæmpningskoncept og den trinløse CMATIC transmission giver en stor køreglæde – og dermed et godt arbejdsresultat.

Din CLAAS forhandler.

Komfort starter med rådgivningen.

  • Rådgivning ved din CLAAS forhandler på stedet
  • Omkostningstransparens med hjælp fra beregningen af de samlede driftsomkostninger
  • Ingen bekymringer med individuelle CLAAS service- og garantiprogrammer (24/7/365), der er skræddersyet til dine behov
  • Større driftssikkerhed med dele, der hurtigt er tilgængelige, og en fremragende service

Køre- og betjeningskomfort.

Altid optimal oversigt og hastighed.

  • Godt udsyn til alle sider med integreret udstødningssystem, slankere kabinestolper, 360°-lygtepakker og sæder, der kan indstilles frit
  • Hele 40 km/t med TERRA TRAC bælteundervognen og 50 km/t med tvillingehjul (kun 30 km/t tilladt i Danmark)
  • Føreraflastning med trinløs CMATIC transmission med fire køretrin

Kabinehighlights.

Et godt udgangspunkt for bekvemt arbejde.

  1. Bekvemt over marken – enestående affjedringskoncept
  2. Godt styr på det hele – armlæn og CMOTION multifunktionshåndtag
  3. Afslappet i enhver position – forskellige fodstøtter
  4. Rigeligt med udfoldelsesmuligheder – aflægningspladser og opbevaringsrum

Unikt affjedringskoncept.

Kom nemt hen over marken.

På de afgørende steder har XERION dæmpnings- og affjedringselementer fra agerjorden og helt op til din ryg.

  • Fremragende marktilpasning af TERRA TRAC bælteundervognen inklusive integrerede dæmpningselementer
  • Rolig kabinestilling med nyudviklet 4-punkts kabineaffjedring
  • Behagelig siddeposition med automatisk vægttilpasning
  • Enkel styring af alle funktionerne under kørslen med et armlæn, der er fastmonteret på førersædet

Armlæn og multifunktionshåndtag.

Godt greb om det hele.

Betjeningskonceptet er blevet udviklet særligt til de store CLAAS traktorer i samarbejde med vores kunder og førere. Arm og hånd indtager en afslappet position, der modvirker træthed.

  • Fast monteret på førersædet og drejer med
  • Kan tilpasses individuelt til armlængden og i hældning (vinkel og justering foran / bag)
  • Alle vigtige funktioner integreret i armlænet
  • Ekstra betjening af CEBIS indholdet med taster og drejeknap ved siden af CMOTION
  • Bred og bekvem armstøtte

Forskellige fodstøtter.

Afslappet i alle positioner.

Arbejdsdagene i marken er ofte lange. Så er det rart at kunne strække fødderne lidt indimellem.

  • Fodstøtter til venstre og højre for ratstammen
  • Fodstøtter på højre stolpe på forruden
  • Sæde, der kan drejes 40 grader mod højre, så man kan strække fødderne og bekvemt kontrollere det omkringliggende område

Meget opbevaringsplads og mange bokse.

Mange udfoldelsesmuligheder.

Man kan aldrig få nok plads. Det får du rigeligt af i den nye XERION kabine.

  • Stor køleboks under ekstrasædet.
  • Opbevaringsrum til venstre og højre for førersædet
  • Stor skuffe under førersædet
  • Opbevaringsrum, der er nemme at komme til, ved siden af armlænet
  • Ekstra rum i tagbeklædningen
  • To kopholdere til højre ved siden af sædet og til venstre ved siden af førersædet

Bedre assistance.

Den bedste støtte til førere og driftsledere.

I høsten tæller hvert minut og hver kvadratmeter. XERION støtter førere bedst muligt i marken. Samtidig hjælper de digitale løsninger fra CLAAS dig med at optimere forretningen. Med den nye terminal CEMIS 1200 udnyttes GPS PILOT styresystemet og er også en effektiv online ordrestyring. Det dialogbaserede assistentsystem CEMOS hjælper dig med hele tiden at optimere traktoren under arbejdet.

CEBIS informationssystem.

Nem optimering.

Med CEBIS har du styr på det hele. Den 12" store CEBIS touchscreen er integreret i det højdeindstillelige armlæn. Du har et klart overblik over alle driftstilstande og kan indstille maskinen med blot nogle få handlinger.

  • Intuitivt betjeningskoncept, der gør arbejdet effektivt
  • Hurtig CEBIS-navigation via touchscreen eller dreje-tryk-knap
  • Direkte adgang til de vigtigste indstillinger via maskinsilhuetvisningen

GPS PILOT CEMIS 1200.

Automatisk styring, dokumentering og styring af redskabet.

Et forbedret driftsresultat og lettere forrettelse af det daglige arbejde – udviklingen af CEMIS 1200 terminalen er et skridt ind i din nye fremtid.

  • Intuitivt brugerinterface
  • Autostyring med GPS PILOT
  • Enkel og komfortabel styring af redskaber via ISOBUS på terminalinterfacet
  • Ordrestyring via mobiltelefonforbindelsen

CEMOS assistentsystem.

For både nybegyndere og professionelle.

XERION kan også benyttes effektivt af uøvede førere. CEMOS hjælper dig med at finde de optimale maskinindstillinger. Ifølge en DLG-kontrolrapport kan du spare op til 16,8 % brændstof ved jordbearbejdningen.

Tekniske data

Modell
Antal cylindre
Slagvolumen (l)
Maks. effekt ECE R 120 (hk)
Transmission
Min. samlet bredde (in)
12.650 TERRA TRAC 6 15,60 653 CMATIC (trinløs transmission) 116
12.590 TERRA TRAC 6 15,60 585 CMATIC (trinløs transmission) 116