Skip to main content
Landbrugsmaskiner
Smart Farming
Service & Parts
Erfaring
Om CLAAS

Gennemtænkt.

QUADRANT 4000

QUADRANT 4000

Fortørret ensilage, hø og halm kan formes nøjagtigt med maksimal presseintensitet, idet både presseintensiteten og ballelængden kan ændres efter behov.

Fordele.

Perfekte baller.

QUADRANT 4000 med et ballemål på 0,8 x 0,5 m er en førsteklasses maskine, der står for høj foderkvalitet. På grund af indpakkersystemet er den især velegnet til hø, lucerne og halm. Med DUO PAC, der fås som ekstraudstyr, kan ballerne stables oven på hinanden to og to. Det sparer tid til samling, læsning og transport af ballerne.

  • Ved hjælp af velgennemprøvet indpakkerteknik presser QUADRANT 4000 perfekt foder til kvæg og ikke mindst heste
  • Det helt særlige: Indpakkersystemet beskadiger ikke stråene. Dermed presser QUADRANT 4000 støvfri baller
  • Ballestørrelsen 0,80 x 0,50 m gør det samtidig nemt at håndtere ballerne i stalden.

Perfekt rivearbejde.

Udformningen af QUADRANT 4000 med den brede pickup giver en meget stor opsamlingskapacitet. De pendulophængte støttehjul sikrer præcis tilpasning af pickuppen til markens ujævnheder. I kort materiale sørger nedholderpladen på pickuppen for optimal opsamling og transport til indpakkeren. Vidvinkelkraftoverføringsakslen sørger for sikker kraftoverføring og rolig gang. Dermed klarer QUADRANT 4000 høsten helt rent og grundigt – også ved kørsel i mange kurver og på mindre marker.

Maksimalt skånsom behandling af foderet.

Indpakkeren transporterer materialet til pressekammeret med 122 indpakkerslag i minuttet. Den klassiske 2-trins CLAAS indpakker med fem tænder ligger direkte bag pickuppen, og den korte vej sikrer, at foderet – både hø og bladrige afgrøder som fx lucerne – behandles så skånsomt som overhovedet muligt. Materialet transporteres lodret, uden at det drejes. Portionernes homogene struktur sikrer, at ballen udluftes optimalt trods den høje presseintensitet.
Hesteopdræt kræver en meget god foderkvalitet. Bladmassen er en vigtig kilde til protein, og den bevares under den skånsomme presning med QUADRANT 4000. Lige så vigtigt: Den skånsomme behandling betyder, at foderet er så godt som støvfrit.

Klart opdelt.

Intelligent sikring.

QUADRANT 4000 er kendetegnet ved sin meget enkle opbygning. Alt, ned til den mindste detalje, er placeret klart og overskueligt, er nemt at komme til og er meget servicevenligt. Den lige transmission arbejder pålideligt med minimalt slid og høj driftssikkerhed. Det robuste centralgear fordeler kraften på de enkelte aggregater.
61 kraftige stempelslag i minuttet giver maksimal komprimering og fremragende kapacitet i alle typer materiale. QUADRANT klarer belastningsspidser ved presningen i stiv arm, for det 170 kg tunge svinghjul, som er sikret med 2.800 Nm bag hovedgearet sørger for, at belastningen udlignes, så der opnås en rolig gang. Det giver arbejdssikkerhed og flere baller pr. time.

Pressekanal og binding.

Kantede baller.

Den 2,12 m lange pressekanal med den høje gnidnings­-
modstand og stemplet, der trækkes af den store hovedgearkasse, har potentiale til tæt komprimerede baller selv ved meget store materialemængder. Stemplet styres sikkert af fire store løberuller og sørger sammen med de indstillelige sideplader for perfekt komprimering under alle forhold. Både halm, hø og ensilage komprimeres på rekordtid i små portioner.

Kompakt.

Pressetrykket kan hurtigt og enkelt tilpasses med betjeningspulten, så det til enhver tid passer til forholdene. Stjernehjulet er optimalt placeret og sikrer præcis overvågning af den indstillede ballelængde – der kan vælges fra helt ned til 0,70 m og op til 2,40 m. De kompakte og tæt komprimerede baller, der er præcist rektangulært formede, forlader pressekanalen og lægges på marken via rulleslisken.

Ren aflægning.

Vigtigt for alle maskinstationer: Med ekstraudstyret balleudstøder tømmes pressekanalen helt, idet den også kaster de to sidste baller ud. Presseren er også helt i top, hvad angår rengøring og vinteropbevaring. Balleudkasteren kan styres direkte udvendigt på presseren. Rulleslisken lægger de færdige baller skånsomt på marken. Dobbeltblæseren TURBO FAN renser knytterområdet for strådele, halmstumper og støv. Dermed udfører knytterne et førsteklasses og driftssikkert arbejde selv under meget tørre betingelser. Der skal ikke bruges tid på rengøringsarbejde.

To på én gang.

Med den tilkoblede balleopsamlingsvogn DUO PAC stabler man altid to baller ovenpå hinanden, som derefter lægges på marken som en stor stabel. På den måde opnår man stabler, der er 80 cm brede og 100 cm høje, og som kan læsses på transportvogne med en egnet tang.

Rentabel.

CLAAS pressergarnet passer til CLAAS knytteren. Det er meget stærkt og samtidig så smidigt, at sliddet på knytteren minimeres. Ved hver påfyldning kan man binde fire garnruller sammen pr. knytter uden at skulle skifte mellem dem – det sparer tid. Et afbalanceret forhold mellem den store styrke på knuderne, og det at CLAAS pressergarnet er så drøjt i brug, gør det til et rentabelt valg. Der findes CLAAS pressergarn til alle pressere og forskellige arbejdsbetingelser.

Hvert minut tæller.

Stilstandstider koster penge og skal undgås. Derfor er det så meget desto vigtigere, at pleje og vedligeholdelse af maskinerne foregår lige så problemfrit som selveste høsten. På QUADRANT 4000 er alt udformet, så det er vedligeholdelsesvenligt eller vedligeholdelsesfrit. Den automatiske centralsmøring (ekstraudstyr) forsyner alle vigtige dele i maskinen: Indpakker og nåle, stempler og knyttere. Centralsmøringen har en 2 l tank og smører 45 smørepunkter i QUADRANT. Smøreintervallerne er indstillet fra fabrikken men kan let indstilles individuelt fra førersædet.

Skånsom mod jordbunden.

QUADRANT kan udstyres med en enkeltaksel med store dæk 500/55 R 20, som sikrer minimalt marktryk, så skånsom behandling af græstørven som muligt og meget rolig gang. Den sørger for maksimal kontaktflade, så marktrykket bliver så lavt som muligt selv på meget let eller våd jordbund.

Bekvemt og produktivt.

Afslappet komfort.

QUADRANT er en støtte under alt arbejde med stor komfort. Derfor har vi sørget for, at QUADRANT på alle afgørende områder kan overvåges nemt og bekvemt fra kabinen. Med den nye CEMIS 700 er det nu blevet helt enkelt.

  • Du betjener bekvemt ballerampe og balleudstøder fra førersædet (valgfrit)
  • Der er monteret et PROFICAM på pressekanalen, som hele tiden har øje på de pressede baller.
  • Kamerabilledet kan enten vises på en separat monitor eller på den nye CEMIS 700
  • Du betjener den 7" store CEMIS 700 intuitivt via touch, knapper eller dreje-tryk-knap
  • TONI (TELEMATICS ON IMPLEMENT) sender automatisk de vigtigste data fra presseren til skyen

Tekniske data

Modell
Pressekanal (bredde x højde)
Knivskuffe
Dækstørrelse
4000 0.80 x 0.50 m Nej 500/55-20
DUO PAC