Muligheder og udfordringer ved alternative motorer.

Landbruget skal også tænke i nye baner for at arbejde mere miljøvenligt. Hvis udledningen af CO2 skal nedsættes effektivt, skal vi overveje alle muligheder for alternative motorer – og først og fremmest spørgsmålet om, hvilke teknologier vi skal gøre brug af i fremtiden.

Som producent af landbrugsmaskiner har CLAAS som målsætning at sørge for effektive og miljøvenlige løsninger – for landbruget fungerer kun i samklang med naturen. Vi lægger samtidig vægt på at bevare balancen og tage landmændenes omkostningspres alvorligt. Vi må derfor hele tiden afveje, hvilke innovationer der kan gennemføres rent praktisk, miljøvenligt og økonomisk.

Ifølge den tyske miljøstyrelse udgjorde den "mobile og stationære forbrænding", som også omfatter udledningen fra landbrugsmaskiner, i 2021 en tiendedel af de drivhusgasser, der udledes af landbruget. Det svarer til ca. 0,9 % af den samlede udledning i Tyskland. Selv om det synes som en lille andel, afvejer vi hos CLAAS åbent alle teknologiske muligheder for at reducere udledningen yderligere. I den forbindelse diskuteres især tre forskellige muligheder: batterielektriske løsninger, brintmotorer og miljøvenligt flydende brændstof. Vi viser, hvilke fordele og ulemper der er ved de tre muligheder, og til hvilke anvendelsesscenarier de egner sig.

Download hvidbogen "Effektivt landbrug"

1. Elektriske motorer

Batterielektriske motorer har nu etableret sig inden for persontransport og også vist sig som et brugbart alternativ til forbrændingsmotoren i hverdagen. I landbruget er der også områder, hvor en batterielektrisk motor giver mening, fx i mindre traktorer. Hvis det drejer sig om arbejde tæt på gården, let arbejde i marken eller kommunalt arbejde, lever en batterielektrisk maskine op til behovet. Ved større og kraftige maskiner er brugen af elmotorer for tiden dog ikke realistisk. De har brug for en større trækkraft, eller motoren skal ud over køretøjet også trække andre komponenter, fx tærskeværket på en mejetærsker. Det ville kræve et meget stort og dermed tungt batteri at opfylde disse opgaver. I en traktor med en effekt på 135 kW ville batteriet ved et elektrisk alternativ eksempelvis veje ti gange så meget som den traditionelle motor med dieseltank. Resultatet ville være en for tung maskine, og det ville på lang sigt give strukturskader, fordi jorden bliver komprimeret under arbejdet i marken. En reduceret batterikapacitet med en acceptabel ekstra vægt ville ikke give en rækkevidde, der er anvendelig i praksis.

Man bør dog ikke undervurdere hastigheden i den teknologiske udvikling. Især batterikapaciteterne og ladehastigheden er blevet stadig bedre i de senere år. De store investeringsomkostninger i batterier og ladeinfrastruktur vil dog i første omgang hæmme udbredelsen, men med økonomiske incitamenter og brug af gunstig, egenproduceret strøm kan investeringen dog tjene sig hjem over en årrække. For tiden skal en landmand investere 40.000 euro i en egen ladeinfrastruktur.

2. Brintmotorer

For tiden er brugen af brint med brændselsceller som alternativ mulighed i landbruget urealistisk. Landbrugsmaskiner har brug for stor ydelse på kort tid – og det er en brændselscelle ikke konstrueret til. En fremtidig mulighed ville dog være brugen af brintforbrændingsmotorer. I forhold til en elektrisk motor ville det have den fordel, at den hidtidige drivlinje i landbrugsmaskinerne i vid udstrækning ville kunne bibeholdes, også selv om der naturligvis skulle monteres en ny motor. Medtagelsen af brint kræver imidlertid en tankvolumen på det tidobbelte i forhold til den hidtidige konstruktion – eller hyppig optankning. Det ekstra behov for monteringsplads ville ændre den aktuelle maskinarkitektur fuldstændigt. Og så er der yderligere udfordringer i infrastrukturen og logistikken: Det er ekstremt dyrt at opføre en brinttankstation sammenlignet med en dieseltankstation. For tiden skal en landbrugsbedrift investere ca. 800.000 euro. Og så skal der desuden, i modsætning til strøm fra stikdåsen, tit leveres brint til gården.

3. Flydende brændstoffer

De motorteknologier, der er mest lovende, er de såkaldte drop-in-fuels. Begrebet er afledt af den fordel, at det ikke er nødvendigt med en ombygning af køretøjet for at kunne bruge dem. De fremstilles eksempelvis af biologisk affald og olie, ligesom ved brændstoffet HVO. Et andet drop-in-brændstof er E-Fuel, som fremstilles ved hjælp af strøm fra vand og CO2. Ved brug af drop-in-fuels frigives der dog, ligesom ved traditionel diesel, CO2 – men ved fremstillingen fjernes dog den samme mængde CO2 fra miljøet. De er altså CO2-neutrale. Desuden er et skift til HVO i direkte sammenligning den med afstand gunstigste og samtidig mest effektive, da også den eksisterende maskinpark ville drage fordel af den. En gennemsnitlig landbrugsbedrift skal kun investere ca. 8.000 euro i et nyt brændstoflager.

I teorien er HVO allerede til rådighed, og ved slutningen af 2023 har CLAAS frigivet de fleste af maskinerne til brugen – dog må det bæredygtige dieselalternativ indtil videre ikke sælges på tankstationer i Tyskland. Der vil først være E-Fuels i tilstrækkelig mængde fra ca. 2030. Et andet miljøvenligt flydende brændstof er biodiesel, som allerede er til rådighed og bliver anvendt. Det er imidlertid nødvendigt med ombygninger på maskinen for at kunne bruge biodiesel. Og så er håndtering og lagring kompliceret.

Åben over for ny teknologi med alternative motorer

Den gode nyhed er, at der er mange forskellige muligheder for, at landbruget allerede i nær fremtid kan blive CO2-neutralt. Nogle teknologier er der allerede i dag, andre er godt på vej til også at kunne bruges i landbruget. Den grundlæggende forudsætning for en miljøvenlig fremtid er at være åben over for ny teknologi. For en så kompleks økonomisk sektor som landbruget med meget forskellige krav har brug for individuelle muligheder til hvert anvendelsesområde. Blandt mulighederne er også at gøre den eksisterende motor endnu mere effektiv, hvilket vi også hele tiden arbejder på.

Hos CLAAS vil vi gøre driften af landbrugsmaskiner mere effektiv i hele proceskæden og dermed mere miljøvenlig. Foruden overvejelser om alternative motorer hører også en øget proceseffektivitet med forbundne maskiner, optimering af betjeningen med smart automatisering og øget maskineffektivitet.