Men det tog så næsten 20 år, inden XERION blev lanceret.
Ja, det har været en lang vej. For Helmut Claas var det et must, at traktoren fra hans virksomhed – i modsætning til konkurrenternes – skulle have en trinløs transmission for at kunne tilbyde mere komfort under arbejdet i marken. På den tid var det en absolut nyhed. Jagten på en passende udbyder var tilsvarende vanskelig. Til sidst testede og udviklede ingeniørerne fra CLAAS selv flere trinløse transmissioner, indtil de i midten af 90erne havde fundet en løsning og XERION kunne præsenteres.
Hvordan blev den første generation af XERION modtaget af landmændene?
Hos de udvalgte kunder, der som de første kunne teste XERION, blev den godt modtaget. Men den første generation havde dog et par svagheder. I mellemtiden blev der efterspurgt mere motoreffekt, og den trinløse transmission arbejdede ikke helt, som man ønskede. Derfor blev der i anden generation, i XERION 3300 og 3800, monteret en transmission fra ZF. Disse modeller blev lanceret efter 2003 sammen med de nye standardtraktorer. Siden da har XERION udviklet sig til en meget populær maskine.
XERION har en stor fangruppe og støder på masser af interesse i branchen. Var det sådan fra start af?
Nej. Populariteten er først kommet efterhånden, da det viste sig, hvor mange steder man kan gøre brug af XERION. Dertil kom maskinens enorme størrelse og styrke. Den dag i dag er mange fascineret af denne kombination af kraft og alsidighed.
Hvordan har XERION udviklet sig i de forgangne 25 år?
Ydelsen er blevet betydeligt større, og i dag er der meget mere elektronik i maskinen. Samtidig har anvendelsesområderne flyttet sig. Oprindeligt skulle XERION fx også bruges som sukkerroeoptager, men det er aldrig blevet en succes. XERION er derimod i dag meget populær til udbringning af substrat og til arbejde i siloer.
Er de gamle værdier i XERION så blevet bevaret?
Ja, det kan man godt sige. Egentlig forefindes alle tre kerneegenskaber endnu i XERION. I dag er den endda endnu mere alsidig, end det oprindeligt var planen, og den bruges til mange forskellige ting, fra snerydning og -fræsning til flishugning. Desuden har XERION stadig en trinløs transmission og er fortsat en førsteklasses stortraktor, som mestrer klassiske opgaver som pløjning og harvning.
I hvilken retning tror du, at XERION vil udvikle sig i fremtiden?
Ydelsen bliver sandsynligvis bedre. Emnet skånsom behandling af jordbunden bliver endnu vigtigere. Jeg kan fx godt forestille mig, at der fremover vil være endnu flere bælteundervogne til systemtraktoren. Desuden kunne også digitale assistentsystemer spille en større rolle, og nye anvendelsesområder kunne komme til. Styrkerne i XERION, dens alsidighed og effektivitet, bliver dog nok bevaret.